fløneÌfløse

fløs

subst. _ med sideformen flos. _ flø¿s alm.; også fly¶ès $SSamsø; flòs $Læsø (i betydning 2). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Ommers (KSkytte.). _ plur.: flø·s alm.; flø·sèr Ommers´Ø, $Gosmer, VoerH (MØJy).

[< nedertysk flötz, flotz (formentlig via ældre rigsmål)]

 Næste betydning

1) = mund, kæft [spredt i ældre kilder fra Midtjy; syn.: Çflos, flut] Jens spurgte, om han måtte tage noget mælk, han stak hele fløsen (= munden) ned i fadet, så han havde ansigtet fyldt med fløde. PSkelmose.FJ.15. Kan din bette Stægl ¨ holde din Fløes = kan du holde din kæft, din lille "møgunge". Hards.

 Forrige betydning

2) = dreng el. ung mand, der er flabet, uopdragen, storsnudet (etc.) [spredt i Vends, Him og Midtjy, spor. i øvrige Nørrejy] de jænèst dæn sna§tè flø¿s dúr te, ær å gjör nar¶è a år¶èñli fålk = det eneste den snottede fløs dur til, er at gøre nar af ordentlige folk. $Vroue. bå·rè di hæ o·µ flø·sèr, dæ löwèr no, hå lisè møÛ¶ få¡stan¶ som a ha¶r, så komèr Ûi nåk i¡gjæm¶èl værÛèn = bare de her unge fløse, der lever nu, har ligeså meget forstand som jeg har, så kommer de nok gennem verden. NPBjerreg.ÅOmmers.22.

fløneÌfløse
Sidens top