Èfløde
fløde·gryde| Èfløde | fløde·gryde |
subst.
[spredt afhjemlet]
= træbeholder til opbevaring af fløde (før kærning); spor. også ler´ el. stentøjskrukke. Fløden samledes i flere Dage i æ Flø·Ûbø§t, en høj Træbeholder i Form som Kærnen. SVJy (SprKult.IX.18). Flødebøtten havde om Sommeren sin Plads i Mælkekammeret, men om Vinteren stod den enten ovenpaa Kakkelovnen eller paa en Stol ved Siden af, for at Fløden kunde blive dygtig sur. AarbKult.1898. dæ·r stu åsè æ ¡flø·rªbø§t ¨ mæ æn tap úr te æ si· ve æ boñ· hu æn ku tap æ w嬷 úr = der (dvs. i spisekammeret) stod også flødebøtten med en tap ud til siden ved bunden, hvor man kunne tappe vallen ud. Skautrup.H.I.60. _ (talemåder, med varianter:) hon war så bree¶ som en so¶w i en flÒÒbø÷t (= hun var så bred som en so i en flødebøtte), dvs. vigtig. AEsp.VO. Haçj æ så andÉkti som èn sow¶ i èn flÒbøt = han er så andægtig som en so i en flødebøtte (om en person, som ser meget alvorlig ud). $Børglum. Enhver er hey som hand er kley sagde tydschen der han sprang aff flødebytten = enhver er pyntet, som han er klædt (jf. Èhæde 1), sagde tyskeren, da han sprang af flødebøtten. Olelai.ca.1700 (med varianten ¨ sagde skruptudsen¨ . TKrist.BT.135).
| Èfløde | fløde·gryde |
| Sidens top | |