Çflød

Çfløde

Se også Çfløde (verb.), Èfløde (verb.), flød·gyde (subst.)

Ìfløde

subst. _ flø·Û/flø·r/flø·è/flø·/flø·j/Áflø·è/Áflø· (K 1.9, K 4.1) alm.; flÒ·r Vends (±Ø, ±S); flø÷j Vends´NØ; fløjè Vends´MØ (stedvis vsa. flÒ·r og flø·è), sideform i Vends´SV og Han´ØÌ; flÒ·dèr, flå·dèr Læsø; flÒÛèr øvrige Han, Thy´N og Mors; fle· $NSamsø; fle·Û Mols; flø·© ældre form i NingH (MØJy); fly·è(r) Tyrstrup; også fly·è(r) Angel; fly·øt $Fjolde. _ genus: stof´plur., stedvis også stof´neutr.

\ Ìfor flere detaljer vedr. Vends se AEsp.Nordjysk.II.69.

[formerne på ´r er (nord for Limfjorden og i Him) opr. plur. (jf. svensk dialekt flöter, vestnordisk flautir)]

= rigsm. æ flø·r brus i æ kjæn· (= fløden bruser i kærnen) naar det ikke har den rette Varmegrad, er for koldt, det bruser da oven ud af Kernen. $Agerskov. åm wenteren skuld hon ha flÒddebøt end¶ te kaakel, å nær flÒddern wa súúr nåk, ¨ ku di tÉp bøt¶wållen fræ¶ = om vinteren skulle hun have »flødebøtten ind til kakkelovnen, og når fløden var sur nok, kunne de hælde bøttevallen fra. Han (AarbThisted.1968.65). di ær så tik, fle·Ûèn = den er så tyk, fløden. $Tved. hwes de slåw u¶èÛ po lebèrèn, sku di smø·rès mæ tyk flø·Û = hvis det (dvs. forkølelse) slog ud på læberne, skulle de smøres med tyk fløde. $Hundslund. Gårdmandskonerne medbragte en Trepæglsflaske fyldt med Fløde, som de på Begravelsesdagen selv gik ud i Køkkenet til Kogekonen med. AarbHards.1936.113. _ (talemåder, med varianter): Efter Sødefløde kommer Suresvie el. Efter den søde Kløe, kommer den sure Svie siger man om lokkede (= forførte) Piger. Vends (Melsen.1811). Kjære Moe, slik Flöe, baade sue å söe (= kære mor, slik fløde, både sur og sød _ siges med skadefryd til folk, som må vænne sig til mere beskedne forhold). DVN.104. \ faste forb.: agter fløde = den fløde man får ved at skumme anden gang. *$Bov. _ (spøgende:) Ålborg fløde = brændevin. *Skautrup.H.I.174. _ bære/sætte fløde, bære/skyde ¡op (om mælk) = danne et lag af fløde oven på mælken [jf. bære 10; spredt afhjemlet] i gamèl daw· lo di æ mjælk sto å bær flø·r åp i fa·r; næ¿r æ flø·r wa bor åp lo di en feµèr go¶ loµs ar æ far si kant får¶è å lösèn æ flø·r, å så pust di è ni¶èr i æ ¡flø·rªkåw·s = i gamle dage lod de mælken stå og bære fløde op (= sætte fløde) i fade; når fløden var båret op, lod de en finger gå langs fadets kant for at løsne fløden, og så pustede de det (dvs. fløden) ned i »flødekovsen. $Vroue. Når mælken havde stået en tid begyndte den at sæt flø·r hæjè sky·r åp, å næ¿r de håj staj¶èn èn dyw¶n var det tid å skom· æ mjælk (= sætte fløde eller skyde op, og når det havde stået et døgn, var det tid at skumme mælken). Holmsland. (overført:) de sætèr e§t flø·Û = giver ingen fordel. Vestjy (F.).

Çflød	Çfløde
Sidens top