flæse·øret
Ìflæske| flæse·øret | Ìflæske |
subst. _ flæsk alm.; flÉsk Mors; flesk Him´NV og ´SØ, Ommers´Ø, MØJy´NØ og Djurs´V. _ som 1.sms.led: se Çflæske´. _ genus: stof´neutr.
[formen med ´e´ har formentlig tidligere dækket et større sammenhængende område; jf. i øvrigt Kort.140]
1) = rigsm. è låµ·feµ¶èr dæñ¶ sku jo e§t wal ku slå tÉl, så· tyk sku è flæsk wæ·r = langfingeren den skulle jo ikke vel (dvs. knap nok) kunne slå til (som mål), ¡så tykt skulle flæsket være (på en gris). Thy (jf. AEsp.VO.). ¡flæskèÛ ¡de sku ¡ge·n wår ¡we te ¡næstè ¡gri¿s sku ¡sla©tès, mæn ¡så sku haçj jo ¡åsè wær ¡sto¿r = flæsket det skulle gerne (dvs. helst) vare ved, til næste gris skulle slagtes, men så skulle den jo også være stor. $Anholt. (ved) Slagtning ¨ så kommer Naboerne, men kun Mændene, å se¿è æ flæsk (= ser flæsket), de snakker sammen om det og roser Svinet, kry¿è (= smager) af det, takserer det, hvor mange lispund det vejer. $Aventoft. Grisens Anvendelse i Husholdningen var jo for Hovedpartens Vedkommende som stegt Flæsk, der hørte saa at sige til den daglige Kost. MØJy. ¡sti¶è©t ¡flæsk å ¡e϶èªbre¿ (= stegt flæsk og øllebrød) fik de fleste Bønder om Morgenen Året rundt. $NSamsø. Stegt flæsk var en alm. middagsret. Det sattes ind på bordet i panden; hver brækkede stykker af sit brød, dyppede dem i fedtet i panden og spiste dem til et stk. flæsk. AEsp.Læsø.II. Til Middag Andendagen ved Bryllupper fik man ¡vin·sop å ¡flæsk = Vinsuppe og Flæsk (dvs. kogte Skinker) med Brød og Kage til (dvs. grov´ og finbrød). $Vodder. (spec. anvendelser:) Hos Hans Matzen satte de et stykke fedt flæsk eller en dunhammer i det første brød (som kom i ovnen). Det blev antændt, og ved ilden kunde de så se ¨ at anbringe de øvrige brød. ØSønJy (Bov.139). et grem¶ so¿è mæ ma¡ter¶i ¡i¿: et støki fæsk, fe¿Û flæsk løÛ ¡po¿ å èn klu¿Û boñèn ¡åm¶ = et grimt sår med materie i (helbredes med) et stykke fersk, fedt flæsk lagt på og en klud bundet om. $Hundslund (jf. ØH.1943.116, BovMus.1979.31). Havde man ondt i halsen, blev der bre’et et styk flesk (= lagt et stykke flæsk) paa (stege)panden; det lidt varme flæsk blev lagt om halsen og saa en gammel blød ulden klud uden om; det hjalp, men var en modbydelig fedtet fornemmelse. Djurs. (til hensætning af vorter:) AarbThisted.951.256. de røgede sager (der hang på »røgeknagen oppe på loftet) ¨ dryppede ned i en kiste med sand i, når der kom fugt i luften; så sagde vi, at vi fik regn, for flæsket dryppede. $Hundslund. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) han eÛèr fjet te flesk (= han æder fedt til flæsk), bruges om en Levemand. Ommers. dæ falt fjett flæsk ow (= der faldt fedt flæsk af), om den der får uventet el. ufortjent gevinst. MØJy. Hon sælè flæsk (= hun sælger flæsk), dvs. Skjørtet er synligt neden for Kjolen. $BørglumH. "La wos aalle fo ed renger, end wi kaa gi hinaahn en Tønd’ Row’ aa en Sih Flæsk" (= lad os aldrig få det ringere, end at vi kan give hinanden en tønde rug og en side flæsk, dvs. en halv gris), lyder et gemytligt Mundheld. Mols (JySaml.3Rk.I.89). Man kan blive lettere irriteret på en person, der skynder på ¨ og sige til vedkommende: ¨ gi dæ no te ¡ko¿lèn, mæns ¡flæskè ¡swåls (= giv dig nu i gang med kålen, mens flæsket svaler af). $Haverslev. han se¿r ætèr æ flæsk, law han ær¶èr æ kå¿l (= han ser efter flæsket, mens han spiser kålen), siges om den skeløjede. $Agerskov. Hva komme de e Svin ve, hvans e Flæsk koste i Hamborre = hvad kommer det svinene ved, hvad flæsket koster i Hamburg. Thy. hold, såèn ste©er vi it vor flæsk, tæ æ fedt løwèr i æ a·sk (= holdt, sådan steger vi ikke vort flæsk, at fedtet løber ned i asken), f.eks. når et barn griber ned i en melpose og begynder at strø melet; (meningen er:) vi vil have det anvendt på en bedre måde. ØSønJy. a èr eñtj sò¿nt å beçj flæsk we (= jeg er ikke sådan at binde flæsk ved), dvs. tar ikke mod alt hvad der bydes mig. Vends (F.IV.149). "Den lægger sig i Flesk og rejser sig i Gaas", siges om en sløv Kniv (og skal vel betyde, at den godt kan skjære, naar det er i god og fin Mad). Nibe. (folk kunne blive) så fulde, at de ikke kunne sige flæsk. $Læsø. \ faste forb.: en side flæsk = en halv slagtet gris [spredt afhjemlet] _ en fjerding flæsk = en kvart slagtet gris (for´ el. bagfjerding) [spredt i Thy, spor. i NJy] _ grøn(saltet) flæsk = letsaltet (men ikke røget) flæsk [spor. afhjemlet] ¡grö·n ¡flæsk ¨ kunde ikke gemmes, men skulde spises med det samme. $Øsby. _ syltet flæsk = sylte [spor. i Thy] Kvolsgaard.L.74. _ flæsk i panden = stegt flæsk [spredt afhjemlet] _ stege flæsk = fise. *SØJy (F.). _ stiv i flæsket = stivsindet, stejl. *AarbVends.1942.211. _ (spec., i navn på lege:) pirre/skære/hugge flæsk ned / fra ranen = navn på behændighedsleg, hvor man skal hænge i hænderne og den ene fod, mens man med den anden sparker en ophængt hat (el. lign.) ned, jf. SprKult.II.54 [spor. i Vestjy] _ stjæle flæsk = tavleleg, hvor man skal forbinde 9 el. 16 tal med en fortsat linje, der aldrig krydser sig selv (i så fald "stjæler man flæsk"). *$Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = det yderste lag ved på egestamme (uegnet til tømmer og træredskaber) [syn.: hvid »eg] *LBælt. *$Løjt.
3) = kød [< nedertysk fleesch; kun Fjolde] hañ ¡vå så ¡mawèr, de vår ¡iñt am ¡hu a ¡knå·kèr, a ¡flæsk vå ¡rièñt ¡væch = Han var så mager, der var ikke andet end Skind og Ben, Kødet var helt borte. $Fjolde.
| flæse·øret | Ìflæske |
| Sidens top | |