Ìflæb

flæbber

Se også Ìflæb (subst.)

Çflæb

subst. _ flÉ¿b $Tise; flæ¿b NVJy; *flæb GjernH (MØJy). _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[< flæbe]

 Næste betydning

1) = vræl; stærk gråd [spor. i NVJy og MØJy] Hun stak i et stue flæb (= i et stort vræl). GjernH. (talemåde:) Med ham eller hende er det "enten flinn eller grinn (jf. flind, grind) eller flæb til begge Ører" = enten er hun vred eller overdreven livlig, eller hun græder. Thy´N (med varianter, fx flab 1).

 Forrige betydning

2) = person, der nemt græder. hò¬ muçj, det flæb = hold mund, dit flæbehoved. *Grønb.Opt.252. *$Erslev.

Ìflæb	flæbber
Sidens top