flåd·holt
Çflådig| flåd·holt | Çflådig |
Se også Çflådig (adj.), flødig (adj.)
adj. _ flåÛè SVJy (også floÛè, *flod), Holmsland (formentlig fejl for *flårè); flårè, flår· VSønJy; (vist påvirket af Ìflåde:) flò·i $Læsø; flo·Ûi© $Agger.
[1777: kaste i flode (= søsætte) Fanø (Vider.II.583); beslægtet med nedertysk flott (= flydende)]
1) = flydende (om skib el. båd, som har været på land, stået på grund etc.) [spor. i ældre kilder fra Vestkysten (fra Limfjorden til Rømø), desuden $Læsø] "de ær flåÛÛe", siges om en Båd og andet Træværk, når det er på så dyb Vand, at det kan flyde. Holmsland (Røjkjær.Opt.). (dagbog 1827:) da jeg havde skibet efterset, lod jeg det ved hjælp af 40 mand bringe ud fra landet (dvs. kysten), men da det i flere dage ikke blev flod, (ville jeg) hente tømrermester Schrøder for at sætte det ud. SRasch.DBH.109.
2) i overført betydning [spor. afhjemlet] Nu er han flådde = har sat sine Penge til, er kommen ud af sin Tjeneste (el. lign.). VSønJy. man kan også sige "en flådde kål", en flot fyr, "vær et så flådde mæ di pæhng!" (= vær ikke så ødsel med dine penge) og ganske fornöjeligt om en mand, der ventes at blive fallit, "han er nåk snår flådde (= snart flådig)", færdig til at sejle afsted. NMskr.1878.176.
| flåd·holt | Çflådig |
| Sidens top | |