ÌflådeÈflåde

Se også Ìflåde (subst.), Èflåde (verb.)

Çflåde

subst. _ flo·Û SVJy; flo·è Sønderjy; i yngre kilder ofte med ´å´ (lånt fra Ìflåde). _ genus: fk.

[< nedertysk flôr; beslægtet med Çflådig; spredt i ældre kilder fra SVJy, Sundeved og Angel, spor. i yngre kilder fra Vestjy (inkl. Him´V) og Sønderjy; syn.: trade x]

= æltekasse til tørv; også (tydeliggørende) kaldt @tørve·flåde. Ikke alt tørvejord egnede sig til gravning, men måtte så æltes og "stryges" til »klyne. Æltningen foregik i en "Flåde" bestående af f.eks. 8 alen lange solide brædder i bunden, eventuelt (lånt) af staldloftet. Den kunde være ¨ lidt aflang med henved en alen høje sider, fastholdt af nedrammede pæle. SVJy. ska do snaaer i æ mues, do haa kjøwt fjæller te æn ny floer = skal du snart i mosen; (jeg ser,) du har købt fjæle til en ny flåde. SVJy. \ (hertil :) flåde·fjæl, flåde·pind (= ovennævnte nedrammede pæl) [spor. i ovennævnte områder]

ÌflådeÈflåde
Sidens top