verb. _ præs.: fju·chè
[< fjug; jf. norsk dialekt og svensk dialekt fjuka (= småsne, småregne, fyge)]
= fnugge. *VSønJy´S. \ (hertil:) fjuget = fnugget. fju·chè. *VSønJy´S.
fjug
fjumlefjugfjumlefjugfjumle