Çfjoltre´
fjoltre·vorn| Çfjoltre´ | fjoltre·vorn |
adj. _ med sideformen fjoltet. _ fjå¬tjèrè alm.; fjåltèrè $Haverslev; *fjaaltje Thise.SS.106.
[< fjolter; spor. i Vends]
= fjollet, sjusket (især om kvinde). En Kvinde kan være "fjoltere", d.v.s. hun er ligegyldig med sin Paaklædning, evt. ikke alt for kløgtig og lidt sladdervorn. DronninglundH. \ (også) = urolig, legesyg (om hund). *$Haverslev.
| Çfjoltre´ | fjoltre·vorn |
| Sidens top | |