fjes·fjas
fjoge| fjes·fjas | fjoge |
subst. _ med sideformen fjag. _ fjå©/fjåch (K 4.2) alm.; fjo¿© NJy (vsa. yngre fjò©); også (ældre) fja¿© Vends´SØ. _ genus: neutr. _ afvigende bf.: (yngre) fjò©¶è Vends; fj婶èt $Gosmer. _ plur.: u.end. alm.; fjo·© VennebjergH (Vends; F.), $Havbro; Áfjå·ch Haderslev.
[Vends (±NØ), SønJy (±N), spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: fjols, fjolter]
 |  Tæt afhjemlet |
= fjols, tankeløs person. A vil ha’ en gammel og klog (som husholderske), int’ et Fjolter og Fjog (= ikke et tankeløst fjols). KBecker.TK.I.263.
| fjes·fjas | fjoge |
| Sidens top | |