Fjerup
fjes·fjas| Fjerup | fjes·fjas |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®weµ, ´®wèµ NVJy, sideform i Vends; ´®veµ Sundeved.
[Nørrejy, spor. i SønJy; syn.: fjer·kost]
= tørret fuglevinge anvendt som støvekost mv.; oftest om ande´ el. gåsevinge. di lå·µ fjeÛ¶èr, dæ sa¶Û po veµèn, å som blöw kalt sweµ·fjeÛ¶èr, ¨ blöw knækèÛ o¶, å så blöw Ûi bru·wt te å bøst støw å ajèr teµ¶ væk mæ, huèr dæ it wa læt å kom te mæ ajèr reÛskav¶èr, å så¶n no o¶sko·r veµèr kalt di fjeÛèrveµè = de lange fjer, der sad på (ande)vingen, og som blev kaldt svingfjer, blev knækket af, og så blev de brugt til at børste støv og andre ting væk med, hvor det ikke var let at komme til med andre redskaber, og sådan nogle afskårne vinger kaldte man fjervinger. NPBjerreg.ÅOmmers.71. æn ¡fe·rªveµ· ¨ fæstet paa et Skaft, der var kløftet i Enden ¨ brugtes til at overfeje Korn (dvs. fjerne strå og aks fra kernerne efter tærskning). $Vodder. bagetruget blev børstet af med en ¡fièrªveµ, før det skulle bruges. MØJy. å ¡li·© ¡iñèn di ska i¿ æ ¡ow¶n, skal æn ¡smö·r æm mæ¶ èn ¡fjærèªveµ· som æ ¡dov¶èn i ¡öl = og lige inden de (dvs. brødene) skal i ovnen, skal man smøre dem med en fjervinge som er dyppet i øl. MVJy. (talemåde, med varianter:) himlen er fejet mæ Fjerving = der er fjerskyer på himlen. MØJy.
| Fjerup | fjes·fjas |
| Sidens top | |