fjeld·march
fjendsk| fjeld·march | fjendsk |
subst. _ a) ældre former: (n/ñ/(ç)j K 4.4:) feç÷j Vends; fiñ· Mors, Vestjy (F.), Fredericia (F.), $Darum; fi·ñ VHanH (F.), SønderhaldH (F.); fi·ñ/Áfi·ñ (K 1.9) Sønderjy. _ b) yngre former (rigsmålspåvirkede): fjæñ·/Áfjæñ· (K 1.9) alm.; fje·j Vends; også fjeñ·/fjeñ (K 1.3) Midtjy; fjeçj $Gosmer. _ genus: fk. alm.; også mask. spor. i Vends. _ bf.: *finnen MØJy (PJæger.G.7). _ plur.: ´er (K 6.2); fjÉñèr $Torsted; også (ældre) fiènèr $Læsø; *finner Schade.53, Blich.EB.18; (bf.) *finneren Blich.EB.25.
[< rigsmål; litt.]
= rigsm. a hòr e·n Fjejær = jeg har ingen fjender. Vends. Wå fålk kåst ju æ w嬶 åp får¶ å fåswåår dæm får æ fjænèr = vore folk kastede jo volden op for at forsvare sig mod fjenderne (dvs. englænderne, i beg. af 1800´t.). Krist.JyF.IX.173. (talemåde, med varianter:) No ær ¡a mæt, å a wel ø·nsk å·l ajer war lisè mæt, å min Fejer dåßèlt så mæt (= nu er ¡jeg mæt, og jeg ville ønske, alle andre var lige så mætte og mine fjender dobbelt så mætte), for saa vilde de sprække. AarbVends.1933.107.
| fjeld·march | fjendsk |
| Sidens top | |