Fjanterup
fjante·vorn| Fjanterup | fjante·vorn |
adj. _ (ñt/nt K 4.5:) fjañ§tè/fjañ·tè/fjañtè/Áfjañtè (jf. K 1.5, K 1.6) alm. (spor. også ´et (K 6.1)); fjañtè Vends, Læsø (vsa. *fjånte).
[spredt afhjemlet]
= pjanket, naragtig; letsindig, vild. de er grò÷w så fjante do er i jawwten, ka do entj wær skekle! = det er skrækkeligt, så fjantet du er i aften, kan du ikke være skikkelig (dvs. opføre dig ordentligt). AEsp.VO.
| Fjanterup | fjante·vorn |
| Sidens top | |