fjalteret
fjaltre·vorn| fjalteret | fjaltre·vorn |
verb. _ fjaltjèr Vends; fjaltèr Læsø.
[jf. norsk fjaltra (= vimse om, lege); spor. i NJy; syn.: Ìfjoltre 1]
= gå uroligt; fare hurtigt frem. Vends (Melsen.1811). fjaltèr a ¡ste (= fjaltre af sted) gå uordentligt, flagrende. AEsp.Læsø. \ (også) = ryste af feber. *ØHanH.
| fjalteret | fjaltre·vorn |
| Sidens top | |