fjald
fjalet·hed| fjald | fjalet·hed |
adj. _ med sideformen fjælet. _ (l/Ï K 4.8:) fja·lè alm.; også fjalè spredt i SVJy´V, spor. i MVJy; også fjæ·lè spor. i Thy´S og Hards´V; også skrevet (i ældre kilder) *fiaale, *fiale(t), *fial(l)ig, *fiæle, *fjaale, *fjole
[formentlig < Çfjæle 1]
1) = undselig, genert, tilbageholdende; undertiden med en bibetydning af at være småfjantet [MVJy, Sydjy, MØJy´V og ´S, spredt (og stedvis yngre) i Thy´S, på Mors, i Him´SV, Ommers og øvrige MØJy, spor. i tilgrænsende egne samt i Han og på Samsø; se kort; syn.: fra·vorn, ska¡lu x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Vejle (JesRel.1743). dæn be§tè æ fja·lè, næ¿(r) dæ æ fræmè = den lille er genert, når der er fremmede (dvs. gæster). Skyum.Mors.II.214. hon ¡æ så fja·lè, hon ka ¡e§t fo et ¡så¿ = hun er så genert, hun kan ikke få det sagt. Hards. ¡væ¿sè¡gu¿è, ta fåj¶èr å¿èr, no ska i e§t væ fja·lè! = værsågod, tag for jer af det (dvs. maden), nu skal I ikke holde jer tilbage. Skautrup.H.II.119. (litotisk omskrivende:) hun ær e§t så møj¶ fja·lè a sæ! = hun er en fræk tingest. $Vroue.
2) = tåbelig, dum [muligvis påvirket af fjollet; spor. i Ommers, Midtjy og Sydjy; fortrinsvis i ældre kilder] Ommers (Bjerregaard.ca.1810). Do æ da§t fja·lè o tråw¶ så¿n en Lew¶n? = du er da ikke (så) dum at tro på sådan en løgn. SØJy. hvis nogen altid har set fja·Ïè ¡u¿Û, mangler vedkommende noget ved forstanden. $Hundslund. \ (også) = sælsom, underlig (om person). *SVJy (Anchersen.ca.1700).
| fjald | fjalet·hed |
| Sidens top | |