fjæsfjø

fjæsing

subst. _ fjæseµ alm.; også fjeseµ $Læsø; *fi´e´sing Rougsø; fjæ·seµ $Anholt; fièsiñ $Tved; fièsin $Voldby; også fjæ·seµ Holmsland. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[spredt i Nord- og Midtjy samt i SVJy (især optegnet langs Kattegatkysten); fortrinsvis i ældre kilder]

= rigsm. (navn på fiskeart); jf. Brøndegaard.Fauna.I.266. Drechsel.VS.125. Fjæsingerne ere meget yndede som Spise. For at undgaae Stikkene af deres Pigge tages de med en "Hæg" (dvs. en stok med krog på). Vends (NTF.1874.13). Fiesinger ¨ er en fiskeart, som fiskerne frygter for de giftige stik ¨ Giftens virkninger er ret forskellig, men kan være meget pinefulde, kan fremkalde besvimelse og stærk opsvulmning og kan efterlade lamhed og andre nervetilfælde gennem længere tid. RibeAmt.1968.99. (talemåde:) håj er så ¡u¶j såm i ¡fjæseµ = han er så ond som en fjæsing. $Læsø.

fjæsfjø
Sidens top