fjælle·gavl
fjælle·hus| fjælle·gavl | fjælle·hus |
subst.
[alm. nord for rigsgrænsen (spor. syd for)]
= bræddegulv (i modsætning til ler´ el. stengulv). Kun hos enkelte Formuende kan (i beg. af 1800´t.) træffes Fjælegulv; forresten ere Leergulve almindelige. Schade.Mors.358. (om gård i midten af 1800´t.:) Gulvene i Forstue, Køkken ¨ og Bryggers var Stenbro. I æ Stuer Døns (= store »dørns) og i æ Æendstow (jf. ende·stue) stampet Ler, i æ lille Døns (= lille »dørns) Fjællegulv (dette sidste nok en senere Forbedring). SVJy (RibeAmt.1932´35.131). da di fæk ¡fjel·ªgwol· sku di åsè sku·rès, å ba¿© a§tèr blöw di streµ§te mæ hwi¿ ¡mu·rªså¿ñ = da man fik bræddegulve, skulle de også skures, og bagefter blev de strøet med hvidt mursand. $Vroue. A ha jo glemt aa faa Skroen sput uk ¨ Aa se der aa blaer aapaa de Fjæl Gvol, ku a jo heller entj faa mæ te, saa a war i en gromme Waj = jeg havde jo glemt at få skråen spyttet ud; og sidde der og klatte på det (fine) fjællegulv kunne jeg jo heller ikke få mig til; så jeg var i en grumme vånde (dvs. knibe). Thise.NKS.15.
| fjælle·gavl | fjælle·hus |
| Sidens top | |