fiste¡nere
fiste¡ri| fiste¡nere | fiste¡ri |
subst. _ med sideformen fistrer (Him). _ fistèr _ genus: mask./fk. (K 7.2).
[< fistre 1 el. fiste 4; spor. i Vends´SØ, Fjends og MØJy]
= person, som vimser omkring, løber fra det ene til det andet. de er enj skøn Fister, (om en) der vimser om alle Steder, kommer uventet listende baade her og der. Lars.Ordb.51. hun render og fister i æ Bøj (= i byen), en rigtig Kjin (= Kirsten) Fister. Fjends.
| fiste¡nere | fiste¡ri |
| Sidens top | |