fir·tommer(s´)
fir·tur| fir·tommer(s´) | fir·tur |
adj. _ med sideformerne fir·tot, fir·tæt. _ 2.sms.led: ´tåtè/´tåtèt (K 6.1) alm.; ´tuètèt, ´twotèt Bjerre; også *´tåt Vends (Thise.LS.I.77); også *´tæt Hards (HPHansen.Opt.).
[< tot x; spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: Çfirslået]
(om reb) = tvundet af 4 strenge. di støt hiel nytj fijrtaat Reeb tvat øwer, som de war Hyssing = de rykkede helt nyt firtottet reb tværs over, som om det var sytråd (når mange mand halede i ét reb for at få en hest op af »bløde). Thise.LS.I.77.
| fir·tommer(s´) | fir·tur |
| Sidens top | |