Çfir·slået
fir·spring| Çfir·slået | fir·spring |
subst.
[< smære x; spor. i MVJy; syn.: smær·fire]
= firkløver; jf. JLange.ODP.II.722. En Kone i Nr. Lem var saa forsigtig at beskytte sin Søn ¨ ved at putte en "Firsmærblå" i hans Lomme, naar han skulde til Marked ¨ _ saa vidste hun, at Taskenspillere og lignende Kram ikke kunde narre ham. HPHansen.GD.II.111.
| Çfir·slået | fir·spring |
| Sidens top | |