firs	fir·sellet

fir·sel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) ¡fi·®sel, ´®sèl alm.; Áfi·®sèÏ $Øsby, $Als (vsa. ´®søÏ); fisèl $Vejrum; *fissel Ringkøbing´egnen (Varming.155); også ¡fi·ªsel¶ Hards; ¡fièªsel¶ $Jelling, $Ål; ¡fijrªse϶ Fjends; ¡fi·ªsøl¶ $Fanø; *firsølv Fanø, NRangstrupH (ØSønJy). _ genitiv: *firsils spor. i ældre kilder.

[1588: 4 Søls´ Silkeborg (JySaml.4Rk.III.170); vel < fir·sellet; jf. sel x og ODS. I.Sylle; spredt syd for en linje Thyborøn_Silkeborg_Horsens, desuden Samsø; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: fir·skaft]

= stof vævet med 4 »sel; pga. slidstyrken især brugt til linned og klæder. om fi·sèÏ, der var blank på den ene side, (sagde man:) de sku ¡lok (= det skulle lukke), dvs. være tæt i islætten, så det kunne holde fjer. $NSamsø. Trøjen var af mørkeblåt stampet ulden (= uldent tøj), skørtet ligeledes ¨ men vævet i firsæl. ØSønJy. \ (hertil, genitiv, anvendt som adj. el. 1.sms.led:) firsels(´) = af »firsellet stof. ¡fijrªse϶ès æ møj¶ de stær§kèst = firsels er langt det stærkeste (i forhold til »tosel). Fjends. \ vrangt firsel. vrondt Fi·sel¶, noget der lignede Fem¶sel¶ (= »femsel); men Trendegarnet ligger paa den ene Side, medens begge Sider ellers er ens. *HPHansen.GF.I.83.

firs	fir·sellet
Sidens top