Ìfirle
firle·ben| Ìfirle | firle·ben |
Se også Ìfirle (subst.)
verb. _ ferèl/Áferèl (K 1.9) alm.; firèl SSamsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; *fÉrèlt VLisbjergH (MØJy).
[< firre 1; jf. norsk dialekt firla (= vimse etc.)]
1) = fare rastløst omkring, vimse [Ommers´Ø, MØJy (±SV), NDjurs, spredt i egnen mellem Haderslev og Flensburg, spor. i Vends´SØ, på SDjurs og Samsø samt i Hards´SV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
De ka no væh de saahm, hurn vi ferle aa struttie, vi ska ha den, Woheh haa beskekket wos = det kan nu være det samme, hvordan vi farer omkring og stritter imod: vi skal have den (ægtefælle), Vorherre har beskikket os. PJæger.G.20. Der var en grov ferlen rundt (= vimsen omkring) i Huset. MØJy. (med spil på betydning 2:) han ferler ront som hå·lèn po¿ èÛ gemèrlam¶ (= han firler rundt som halen på et »gimmerlam), om en Mand, der altid har travlt, men faar lidet bestilt. Ommers.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bevæge halen; logre [spor. i MØJy, på NDjurs og i ØSønJy´M] køerne ferrele mæ holen (= firler med halen), når de sætter den i vejret (fx før de bisser). MØJy (Krist.JyA.T.6.333). Noe´Nygård.J.15. lå¿mèn ferlè mæ riè ho·l = lammene ferler (= dikker) med deres hale. $Voldby. (overført:) Saa ga Anton se te a ferl mæ æ Hael faa Thieses Dætre = så gav Anton sig til at firle med halen for (dvs. indynde sig hos) Thieses døtre. ØSønJy.
3) firle ¡ved = hænge i; blive ved at arbejde [muligvis påvirket af firre 3; spor. i Østjy´M] Sjæl om a e’ sie så godt længe, så ka a da godt ferrel ve’ mæ min binnhwos = selv om jeg ikke ser så godt længere, så kan jeg da godt blive ved med at arbejde på min »bindehose. SØJy.
| Ìfirle | firle·ben |
| Sidens top | |