fir·knækker
Ìfirle| fir·knækker | Ìfirle |
subst.
[spredt i Nørrejy, dog kun spor. i SØJy]
= navn på ældre kortspil; med varianterne tysk fir·kort og russisk fir·kort (jf. PDavid.GS.16f.). dæ war åsè èn di¶èl, dæ spælt fi·rkot, de war it ajèr en dæ·m, dær hai manè pæ·µ hæjèr gæ·n vil spæl flåt = der var også en del, der spillede firkort (i stedet for whist, ved høstgildet); (men) det var kun dem, der havde mange penge eller gerne ville spille flot (dvs. om mange penge). NPBjerreg.Ommers.25.
| fir·knækker | Ìfirle |
| Sidens top | |