fir·kløve
fir·knækker| fir·kløve | fir·knækker |
subst. _ genus: fk. alm.; neutr. $Bjerre, Als, sideform i ØSønJy.
= rigsm. Finder man en firkløver, sætter man den i sit hovedtöj og får da ikke hovedpine. Vends (Krist.JyA.T.III.134). pigen kom mæ eÛ fårkelfuld græs å de kjowt han æ hinner, fo dæ war en fi·rkløw¶er i, å så læµ· hon håÛ dæñ ku han eµen konster gjö ve hinner = pigen kom med et forklædefuld græs, og det købte han af hende, for der var et firkløver i, og så længe hun havde det, kunne han ingen kunster gøre ved hende. Him. mange unge Piger vilde blive meget bedre og lykkeligere gift, hvis de havde saa megen Fornuft, at de gik med et Firkløver hos sig. AarbHards.1934.46. hun haj et firklæffer a sæ, te hun et vist aw å sejj, å de gøør, te hun kund se, te en hel flok nisser dandset rundt om æ bjære = hun (dvs. en lille pige) havde et firkløver på sig, som hun ikke vidste af (at sige), og det gjorde, at hun kunne se, at en hel flok nisser dansede rundt om højen. Sundeved (Krist.DS.I.1959).
| fir·kløve | fir·knækker |
| Sidens top | |