Çfirke
firkelse| Çfirke | firkelse |
subst. _ ferkèl, færkèl _ genus: neutr. _ plur.: ´è
[formentlig < Ìfirke 1; spor. i MØJy og SDjurs]
= uduelig person; person i dårlige økonomiske kår. En gammel Mand i Hyllested ved Ebeltoft fortæller i 1856: Vi havde det reele (= redeligt) med de her "Firkele", for jeg havde en Aftale med P., saa han fik alletider, naar vi brændte (brændevin), en lille Dunkfuld, og et Læs Tørv en Gang om Aaret. SDjurs. èt söÏè ¡færkèl = en sølle fyr, som ingenting kan. $Skannerup.
| Çfirke | firkelse |
| Sidens top | |