fir·hornet
fir·kant| fir·hornet | fir·kant |
subst. _ ferk _ genus: fk.
[< firke]
1) = lille person; person som er dårlig til at arbejde; fummelfingret person [spredt i Thy´N og SVJy, spor. i Vends og på Mors] han ær en ferk te å be¡ste·Ï nöj (= han er en firk til at arbejde), dvs. en uduelig arbejder. $Ræhr. han ær æn ferk te æn hjölè (= han er en firk til en høle), dvs. bruger en le langsomt og dårligt. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = redskab, som er for lille til et bestemt arbejde [spredt i Vends og SVJy, spor. på Mors] Schade.53.
3) = hest, som er langsom i travet [spredt i SVJy´S] æn ferk¨ i æ traw (siges) om en hest, langsom, som kun kan udrette lidet. $Darum.
| fir·hornet | fir·kant |
| Sidens top | |