fir·alenerfir·blad

fir·ben

subst. _ med sideformen fir·bener. _ 2.sms.led: udtales i alm. som »Ìben; også ´bjæn Vends; også ´bjænèr Vends (± SV), Læsø; ´®ben, ´®bèn alm. i Sønderjy; ´be·n ØSønJy´N. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm. (dog sideformen ´bener mask.) _ plur.: u.end. (el. med tab af stød som »Ìben) alm.; ´bi¶ènè $SSamsø; ´binèr $Lild.

[< Èfire]

 Næste betydning

1) = rigsm.; jf. Brøndegaard.Fauna.I.321 [syn.: fir·fæt, firle·ben, firre·ben] _ (spec. i gåder, om ko, hund etc.:) Tobi¶n taw¶ Trebi¶n å slaw¶ Fi·bi¶n mej = toben tog treben og slog firben med (dvs. malkepigen slog til koen med malkeskamlen). MØJy.

 Forrige betydning

2) = firbenet »karstol. *AarbThisted.1968.64.

fir·alenerfir·blad
Sidens top