finster
finstre·hale| finster | finstre·hale |
verb. _ (´er K 6.2:) fenstèr _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
[muligvis < nedertysk finstern (= gå på frierbesøg hos pige om natten)]
1) = løbe rastløs frem og tilbage; vimse omkring; føjte; undertiden med bibetydning af at snuse, være nysgerrig [spredt i Han, Hards, Fjends´N, Sall´S og Him´SV, spor. i Thy og Sydjy] Hards (Windelin.1807). ¡hwa ræñèr do ¡hæ¿r å ¡fenstèrè ¡ætèr = hvad løber du rundt efter (som om vedkommende søgte efter noget eller ville meddele noget). $Haverslev. han fenstrèÛ ¡åm¶ å fæk ¡eµènteµ ¡lawèÛ = han vimsede omkring og fik ingenting lavet (ved sit arbejde). $Torsted. (vorherre til djævelen:) Da du nu haar finstred saa laant omkring, haar du saa ett sit nøj te mi’ Tjenner Job? = da du nu har strejfet så vidt omkring, har du så ikke set noget til min tjener Job? Aakj.GJB.79.
2) = sladre; bagtale; sleske [kun anførte ældre kilder fra Vends] Melsen.1811. Grønb.Opt. go å fenstèr få jÉçj¶ (= gå og finstre for en), dvs. være øjentjener.Vends (F.). \ (hertil muligvis også:) fintle. han går å "fentler omkring" = går og lister om og vil gærne have lidt at vide om andre folk. *Fjends.
| finster | finstre·hale |
| Sidens top | |