´fingret
fin·kage| ´fingret | fin·kage |
subst.
[< Ç´hed]
1) = fornemhed, fine manerer (ofte med nedsættende betydning) [spredt afhjemlet] dæ ¡æ ¡så¿nt èn ¡fi·n®hiÛ ¡øw¶èr henèr = der er sådan en finhed (noblesse) over hende. $Torsted. a ræjnèr e§t dje ¡fi·nªhi¶èr å dje skit = jeg regner ikke (= giver ikke meget for) deres finhed og skidt. $Vroue. ¡dæm· ka ¡vi§tj ¡op ªmæ i ¡fi·nhe¿r = dem kan vi ikke hamle op med hvad Finhed angaar. $Vroue. \ (være) på sin finhed = fint klædt, i stadstøjet [spor. i NVJy] sku æn uw¶Û po si ¡fij·nªhi¶èÛ, så bløw di skuw·rè = skulle man ud i stadstøjet, blev de (dvs. træskoene) skuret. $Ræhr. do æ nåk uw·Û po di ¡fij·nªhi¿Û i då¿ = du er nok ude på din Finhed i Dag, dvs. du er nok i Stadstøjet. Skyum.Mors.II.49.
2) = fine fornemmelser, sarthed. de ka ¡itj ¡hjel·p mæ dæn¶ ¡fi·n®hiÛ, èn ska ¡såm·ti ¡rø·r we è ¡skit ¡fuèr å fo èÛ ¡úÛ = det kan ikke hjælpe med den finhed, man skal sommetider røre ved skidtet for at få det ud. $Torsted.
| ´fingret | fin·kage |
| Sidens top | |