finger·vante

´fingret

fingre

verb. _ (´er K 6.2:) feµèr alm.; fæµèr $Tved, MØJy. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[< Ìfinger]

 Næste betydning

1) = fingerere; oftest i forb. fingre ved [spor. i Nørrejy] do mo ¡itj stå å ¡feµèr ve è ¡klo§k = du må ikke stå og fingerere ved uret. $Torsted. læ væ·r mæ¶ å sej å feµèr ve æ blomst! = lad være med at sidde og pille ved blomsten. $Vroue. (spec., med objekt:) haj ¨ fengÉr hans gamæl skejbòvsÉr ijÉmæl både i lomÉr å lÉplæekÉr = han ¨ leder sine gamle Skindbukser igennem både i Lommer og »Laplæddiker. Grønb.Opt.84.

 Forrige betydning

2) fingre én = gribe fat i, fange én [spor. i SVJy´S og SønJy´N] Uha, fatter, der var en, der skød et dyr her, ham skal vi da have fingret. GramH (Krist.JyA.T.II.106).

finger·vante	´fingret
Sidens top