finelse
Çfinger´| finelse | Çfinger´ |
Se også Çfinger´ (sms.led)
subst. _ (´er K 6.2:) feµ¶èr/feµèr (K 1.1) alm.; f浶è MØJy (±SV, ±NØ), Djurs (± Samsø); også fiµ(¶)è KærH (SønJy). _ som 1.sms.led: se Çfinger´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: feµ¶èn $Læsø, sideform i Vends´M og ´S. _ plur.: feµèr/Áfeµèr (K 1.9) alm.; fæµè MØJy (±SV, ±NØ). _ afvigende plur. bf.: feµèn Vends.
1) = rigsm. _ (overtro:) dæsåm di syjèÛ, fÉk di gal· feµèr dæñ¶ o¿r = hvis de syede (juledag) fik de dårlige fingre det år. Kvolsgaard.L.112 (jf. Ìbinde 6). Wi snakker om waar Finger, saa spør wi Lig = Vi snakker om vore Fingre, hvordan de ser ud o. l., saa spørger vi snart Nyt om Dødsfald. Thy. _ (talemåder, med varianter:) Hwitjèn Feµèr a bi¶èr i, jör æ untj (= hvilken finger jeg (end) bider i, gør det ondt). Det ene er næsten lige saa galt som det andet. AarbVends.1933.100 (jf. Kok.Ordspr.78). Hon stor å drepè wòñ¶tj å feµèn (= hun står og drypper vandet af fingrene), dvs. er ledig (bestiller ikke noget). $Børglum. Om en drikfældig siges: "En behøwer it å le·© F浶eren i Mon¶en po ham" (= man behøver ikke at lægge fingeren i munden på ham). Det gør man nemlig ved Spædkalve for at faa dem til at drikke (af en spand). MØJy. han skjærer et sæ sjel i æ finger (= han skærer ikke sig selv i fingeren, siges om en, der er gavmild). Hards. ¡sesèÏmaªri¿ ¡gi¿è åw èt ¡gåt ¡hja·èt, hon skje ¡it henè fæµè ¡råw¶ = Sidselmarie giver af et godt hjerte, hun skærer ikke sine fingre af. $Hundslund. \ (også, plur.:) fingre = hænder [spor. afhjemlet] a ska ha ¡waskèÛ mi ¡feµèr = jeg skal have vasket hænderne. $Torsted. (overført:) a vel bæ·r hiñ o mi feµèr (= jeg vil bære hende på mine fingre), dvs. på hænderne, omgås hende varsomt og kærligt. $Darum. \ faste forb. med adj., genitiv el. præp.forb.: den bitte finger = lillefinger [spor. i Nørrejy] _ den lille finger = d.s. [spor. i SønJy] _ den lange finger = langfinger [spor. i Sønderjy] _ finger på næsen = navn på kortspil. *Hards. _ (plantenavne:) fandens finger se fanden 3.2. _ Maries finger se Marie x. _ Vorherres finger se Vorherre x. \ faste forb. med (tryksvagt) verb.: gøre sine fingre for brede = være tyvagtig [spor. i Øst- og Sydjy] Rabi´JÉns, dÉr ha sto skrÒvt igång hos prÉjsti, får haj ha jor hans fengÉr få bre·, brÒ sÉ eñtj om å kom prÉjsti får yvÉn = Rabi´Jens, der havde stået skrifte engang hos præsten, fordi han havde stjålet, brød sig ikke om at komme præsten for øje. Grønb.Opt.39. _ gøre lange fingre = stjæle. *$Fjolde. _ gøre noget med sin søsters fingre = lave dårligt arbejde [spor. i Thy og MØJy] naaer jen er kommen nøj nem om we si Arbed, saa sejjer vi "De haa do wes gjow mæ di Søsters Finger" = når en er kommet noget nemt om ved sit arbejde, så siger vi "det har du vist gjort med din søster fingre". Thyboen.1944.6. _ række tre fingre i vejret på noget = sværge på [spor. i Midt- og Sydjy] de v¶èl a ræk træj¶ feµèr i æ væj¶r o¿ = det vil jeg række tre fingre i vejret på, dvs. sværge på. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (som måleenhed) = fingerbredde [spor. afhjemlet] nær sol¶ er tre¶j fenger(brÉer) frooe joo¶ren, er der 3 ku¡tij¶r te awwten (= når solen er tre fingre (el. fingerbredder) fra jorden, er der tre kvarter til aften) ¨ når man ikke har ur, kan man måle tiden ved at se, hvor mange fingerbredder solen er fra horisonten. AEsp.VO. a ¡li·è schal ¡o¬tèn stoa ¡tri·è ¡feµèr ætè´¡r´iñèñ = Leen skal altid stå tre Fingre efter inden (dvs. afstanden fra lebladets spids til leskaftets øverste ende skal være tre fingre kortere end afstanden fra det sted, hvor lebladet er fæstnet til skaftet, til skaftets øverste ende). $Fjolde.
3) om dele (af genstande), der i form minder om en finger.
3.1) = finger på vante [spor. afhjemlet] Ávañtè mæ ÁhaÏ· Áfeµè, dæm brujt æ Áka·Ï å ¡fa· = vanter med halve fingre, dem brugte karlene også før (når de skulle på jagt). $Rømø.
3.2) = del af dørlukke, som løfter »klinkefaldet [spredt på Mors, spor. i Bjerre] æ feµ¶èr ved Dørlukke, trykkes ned, hvorved Klinkefaldet på den anden Side af Døren løftes op. Mors.
3.3) = del af træksele anvendt af fiskere (jf. bælte 2). Beltet er et Redskab, som Fiskerne (ved Sallingsund) spænder om sig under Dragningen (af sildevod). Det bestaaer forrest af et krumt Stykke Træ, Buen. Midt derpaa er ved et Par Jernkrampe fastgjort en 6´8 Tommer lang Pind, hvis yderste Ende er krummet opad. Denne Pind kaldes Fingeren. *JySaml.1Rk.VIII.171.
3.4) = del af »spjarre [spredt i SVJy og SønJy´V, spor. i Midtjy og øvrige Sydjy] Som Tilbehør til Høleen hørte et Par Spja·rer, i gl. Tid lavet af ¨ en Hasselgren, som var groet efter det (der skulde være fire "Fingre" paa den); siden kunde de købes hos Træhandleren og var da lavet af Ask. Hards. Skautrup.H.I.82 (med ill. s. 81).
3.5) = del af »fortøjr (anvendt til at forbinde dette med »bagtøjret) [HadsH (MØJy)] ¡får¡ty¿rèt ho·Û entèn èn f浶è heÏè èn fjeÛ¶è, å ¡ba©ªty¿rèt ho·Û èn reµ¶, huè jen¶ åw ¡di tåw¶ teµ¶ ku stekès eñ¶ i¿ å læt taès u¿iÛ i¡jæn = fortøjret havde enten en finger eller en fjeder, og bagtøjret havde en ring, hvor en af de to ting let kunne stikkes ind i og let tages ud igen. $Hundslund.
3.6) = del af slåmaskines skæreapparat. sloo¶maskijnen hòr mest i feng¶er = slåmaskinen har mistet en finger. *AEsp.VO. \ (hertil:) små fingre. Han (dvs. smeden) opfandt "æ smo finger", en slåmaskinebjælke, der kunne slå det fine græs i engene, som man ellers var nødt til at slå med leen. *HKKrist.Holmsland.II.64. *Sneum´Tjæreborg.I.214.
| finelse | Çfinger´ |
| Sidens top | |