fimre·vorn

fimse

fims

subst. _ fems/fem¶s (K 1.2). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: (i betydning 2) fe÷ms Vends.

 Næste betydning

1) = dårlig lugt [spor. i Nørrejy] de er i li¶ fems der er hÉɶr e·j = det er en led (dvs. ækel) lugt, der er herinde. AEsp.VO.

 Forrige betydning

2) = fis [spor. i Nørrejy] _ (spec., som skældsord:) Den Fims kaldte han hende (dvs. provstens datter), den Fims af Provstens. Fjends (Bregend.Sød.I.297).

fimre·vorn	fimse
Sidens top