Ìfimpe
fimpe·hale| Ìfimpe | fimpe·hale |
Se også Ìfimpe (subst.)
verb. _ fem·p/fe÷mp/femp/fem§p (K 1.5, K 1.6) alm.; fe·mp Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = småløbe med vippende, gyngende bevægelse [spredt i Vends, Him, MVJy, MØJy´S og Sydjy´N, spor. i Thy´S, Ommers, MØJy´N, Djurs, Sydjy´S og SønJy´N; syn.: pimpe x] (hun var) småkulret og fimpede rundt i sognet og fortalte de tåbeligste ting. KEPed.P.79. den tilgroede grøft, (hvor) ¨ haletudserne fimper. Frifelt.SG.159.
2) = vippe, bevæge sig op og ned.
2.1) i alm. [spor. i Nørrejy; syn.: Ègimpe] (ranslen) fimpede op og ned under (hans) uregelmæssige Stumlen (= usikre gang). Aakj.JH.40. Lammene ¨ staar med fimpende Haler (mens de dier). Frifelt.MH.54. (han) trillede som et Nøgle Garn ned ad det fimpende (= gyngende) Hustag og rev allevegne Moskager med sig under Faldet. Aakj.AG.51.
2.2) = vippe, gynge et (lille) barn på sit knæ; lege ride ranke; ofte i forb. fimpe (med) et barn [NØJy (±N), MØJy, Fjends, spredt i Sall, Hards´Ø, SVJy´NØ, SØJy´N, spor. i Vends, Him´N, N´ og SDjurs samt SVJy´SØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
bejstefår soj å fimped mæ tøsen en hiel ti·m den ettermeje = bedstefar sad og red ranke med tøsen en hel time den eftermiddag. Him. (den gamles største glæde var de to smådrenge:) Næe han fempet dem po Knæeren sang han = når han red ranke med dem på knæene, sang han. PJæger.H.27. \ (i remse, med varianter:) fimpe fimpe fårehale/lire (el. lign.) [spor. afhjemlet] han kunde tage et Barn op paa Knæet for at ride Ranke og synge: Fempe, fempe Foerhåel, / åp æ Bakker, nier i Dåel, / de mo Tøsens (Drængens) Röw betåel (= op ad bakker, ned i dale, det må tøsens, drengens ende betale). HimmerlKjær.1948.287. Fimpe fimpe lire / git vi ha træj fire / fimpe fimpe om ijen / godt vi hå kun den jen (= gid vi havde tre, fire, dvs. at ride ranke med ... om igen, godt, vi har kun den ene). MØJy.
| Ìfimpe | fimpe·hale |
| Sidens top | |