fimet

Çfimle

Se også Çfimle (verb.)

Ìfimle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) femèl alm.; også fimèl Thy´S, Hards´N, SønJy´N. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[formentlig < nedertysk fimmeln]

 Næste betydning

1) = famle; tage famlende på noget; fumle [spredt i Vends, NVJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll; syn.: fimre 3] hañ stå¿r å fem·lèr å kañ¶ ejt feñ lo¿sèn = han står og famler og kan ikke finde låsen. $Lild. De wa et så næm o lær o slå sårn Knur _ di so sårn o fimèlt = det var ikke så nemt at lære at slå sådan en knude (dvs. en »krympeknude) _ de sad sådan og tog famlende på det. Hards (HPHansen.Opt.).

 Forrige betydning

2) = liste famlende rundt; gå usikkert [spor. i NVJy]

fimet	Çfimle
Sidens top