fi¡lurius

Çfim

Se også Çfim (adj.)

Ìfim

subst. _ fi¿m alm.; fem¶ HoulbjergH (MØJy). _ genus: mask./fk. (K 7.2).

[jf. ODS. I.Fim (= fløde på mælk), norsk dialekt fime (= tynd hinde på væske)]

 Næste betydning

1) = bedste lag/del (af noget); det bedste; "kraften"; oftest i forb. tage fimen af/fra noget [spredt i Vestjy og Midtjy´Ø, spor. i SønJy´N] ta æ Fim aa¶ed = Skumme Fløden, tage hvad der dur noget og lade resten ligge. Mors. Han haa·r taa·n e Fiim a ed = han har taget den meste Fordeel af det ¨ (fx) af Jord. Schade.53. "tage Fimen af en Kiole", (dvs.) Luven, Hæderen, Glansen. MØJy (HBrøchner.ca.1810). "See til, at Du faaer al Fimen af Maltet" (ved brygning). Ommers (Molb.110). \ (også) = stads. De ær der ingen Fim (Stads) ved. *Thy´N.

 Forrige betydning

2) = (vissent) græslag på ager el. eng [spor. i Midtjy; syn.: filsk] dær ær en gu¿ fem¶ öwer marken = der er et godt græsdække over marken. Krist.JyA.T.VI.326.

fi¡lurius	Çfim
Sidens top