fils·ben
fil·sprækker| fils·ben | fil·sprækker |
subst. _ med sideformen filsken. _ felsk alm.; (ældre) fel·sk UlfborgH (Hards); fælsk $Ål; felskèn $Darum, Fanø; fælskèn spor. i VHorneH og SkastH (SVJy); også (især i ældre kilder) skrevet *filske _ genus: stof´neutr.
[1636: filsche (SkastTingb.126+130); muligvis < nordfrisisk filts, tysk Filz (= filter)]
1) = (lag) vissent græs fra foregående år i eng el. græsmark [SVJy, spor. i Hards´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Dæ æ en goe fælsken, f. eks. om foråret, når køerne lukkes ud, og der er en del gammelt græs, som de kan æde. SkastH. Det var Filske, der giorde Sletmandens Höelee slev (dvs. gjorde leen sløv for »slætteren), der hand slog i Engen. Varde (Tøxen.1698). \ (også) = hedegræs, mosehø [spor. i SVJy] det er kun "Filske", der bjærges derude (og ikke marskhø; i Kallesmærsk mellem Oksbøl og Vejers). Eskesen.MU.53.
2) = græsart, der vokser på vader og strandenge, mens de dannes [kun i to kilder fra Fanø; syn.: Ìandel] filsk ¨ (er) den første plantevækst på enge, der lægges til af havet og som mest består af salturt. Fanø (F.). denne græsart kaldes filsk; den gror uden for marskengene og er under vand næsten under hver højvande; den er meget saltholdig og ædes med grådighed af alle dyr, også af svin; den gror meget sent og høstes først efter (korn)høsten; den bliver ikke lang, men er tæt. NordbySg. \ (spec.:) felsk = tæt væv af vandplanter. *ØHorneH (F.).
| fils·ben | fil·sprækker |
| Sidens top | |