Ìfiksfikse

Se også Ìfiks (subst.)

Çfiks

adj. _ fe©s Vestjy (vsa. feks SVJy´SØ); feks Øst- og Sønderjy (dog fe©s $NSamsø, $Todbjerg). _ neutr.: ´t Vends. _ plur.: u.end. alm. (dog med acc.2 i TonalOmr (K 1.9)); fe÷ks Vends.

 Næste betydning

1) = dygtig; effektiv; brav [jf. nedertysk fix; spor. i ældre kilder fra Vestjy (±N) og Sønderjy] Fix = retskaffen, brav. Hards (NHegelahr.ca.1810). fix = herlig, dygtig. RibeH [HJHansen.1824). Inden Solrødst (= solnedgang) var Alt iorden. Jeg har fra min Lildom (= barndom) af altid været en fix Person. SønJy (VThist.P.147). _ (talemåde, jf. nedertysk fix oder nix:) fiks eller niks = (gør det) ordentligt eller (gør det) slet ikke. SønJy. \ (også, som adv.:) La èt no go è let feks = lad det nu gå lidt rask. *HostrupD.II.1.154. De vå ¡feks ¡gø¶r ¡a¶ ham, å få è Bra¶nd slokèt old· jen· = Det var godt gjort af ham at få Branden slukket helt alene. *HostrupD.II.1.154.

 Forrige betydning

2) = rigsm. (elegant, net; behændig; fastlåst); bl.a. i forb. som fiks på fingrene, en fiks ide, fiks og færdig[spredt afhjemlet] Figs = skjøn, smuk, net paaklædt; item ferm, flink. LMelsen.1811. Dæfaa kaller A, te uo Deen han æ fex = derfor (dvs. fordi han giver gaver i ny og næ) siger jeg, at vor degn er flink. And.GildeÎ.3.

Ìfiksfikse
Sidens top