fiddi·skankfiddi·vorn

fiddi¡vave

subst. _ med sideformerne fili¡vave, firri¡vave. _ udtale »kort, jf. også K 1.3. _ afvigende 1.sms.led: *fide´ SkagenÌ; fiÛi´ KærH´Ø (Vends; jf. AEsp.VO.); fiÛè´ Thyholm; feÛèri´ $Lødderup; firi´ (vsa. *fidi´, *fili´) $Tved; fiÛèri´ Tunø (Samsø); fivèri´, fewèri´, *vevveri´ $SSamsø; også *viddi´, *vidderi´ HadsH (NBlicher.1811); *filti´ Sall´N; fi¬tri´ $NSamsø; fjeri´ $Voldby. _ afvigende 2.sms.led: ´wa·w KærH´Ø, $Darum, $NSamsø; ´wåw $Hundslund; *´vou VoerH (HBrøchner.ca.1810), HadsH (NBlicher.1811); også *´vov, *´våv spor. i øvrige MØJy og SVJy; ´hwaw $SSamsø, SDjurs. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 1) stof´neutr. Samsø, dele af MØJy og Ommers; (i betydning 3) også mask. $Tved. _ plur.: (kun én optegnelse) se betydning 5.

\ Ìiflg. Olavius.Schagen.372, hvor efterleddet ´na må være trykfejl for *´ua, *´va

[< fiddi, vave x; 1.sms.led er mange steder forvansket (ved påvirkning fra ord som firre¡ved, Çfilt mv.)]

 Næste betydning

1) = urede, filter [Ommers (dog kun spredt i ´NV), MØJy (±NØ og kun spredt i ´SV), Samsø og SVJy (±SØ og kun spredt i ´NV); spredt i Him´SV, MVJy´Ø, SØJy (±S); spor. i øvrige Nørrejy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Jeg har set en lang Række Fed hængt op i Garnstænger ¨ det var meget slemt, om et løsgaaende Føl kom hen og bed i (det) ¨ da kunde det ret komme i Fiddiwaw. Bjerre. han stu å fer·kè mæ nuè ¡fo·rªtyèrèr, dæ wa gon i fidi¡waw· = han stod og firkede (dvs. fumlede) med nogle fåretøjr, der var gået i urede. $Vroue. _ (overført:) Lejesæd er, naar ¨ en stærk Regnskylle har slaaet Kornet henad Jorden, saa ¨ det ligger i én Fidivav (dvs. ét rod). Bjerre. de hièlè gor i fidi¡waw· få m¶è (f.eks. arbejde, tankevirksomhed) = det hele går "i fisk" for mig, hhv. kører rundt for mig. $Vroue. \ (hertil:) fiddivave·værk = indviklet ting el. forhold. *$Todbjerg.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = vildrede; knibe; kiv [Sall, spredt på Viborg´egnen, spor. i øvrige Midtjy og i Vends; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Naar en Person skulde vælge mellem flere Muligheder ¨ og var i Tvivl, sagde man at han el. hun var i en slem Fillivave. Sall. Det gælder (når man »simetrækkes) om at faa det sidste Ord enten ved at sætte Modparten i Nekhæll (= »nikkehilde) eller kjørr ham i Fiddiuauu (= køre ham i fiddivave, dvs. forvirre ham). Ommers. Hand er kommen i Fidevav med udriderne (= i kiv med toldbetjentene). Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = dims; ting uden kendt navn [spor. på Djurs og i Hards] Hvis jeg som Dreng sad og legede med ¨ f. Eks. et gammelt Vækkeur, kunne min Bedstemor spørge: Hvad er det for en Ferrihwav du har der? SDjurs. (afvisende svar til en nysgerrig:) de æ en firi¡waw· te en tri¡wa϶ikaªbus (= det er en fiddivave til en »travallerkabus). $Tved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = (legetøjet) »drillepind [DjursSamsø, men inkl. tilgrænsende sogne af MØJy); se kort; forældet]

Tæt afhjemlet

FiÛÛiwaw· = Puslespil ¨ af 12 fingerlange firkantede Træstykker med forskellige Hak og Indskæringer, som lod sig samle til et Kors med 6 Arme. MØJy´NØ. en fiddiwaw er en slags puslespil el. tidsfordriv, man morede sig med om julen og i de lange vinteraftener, og det var en svær kunst. MØJy´NØ. JKamp.DFt.323. MadsNiels.YS.13.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) (som skældsord) = underfundig, pjattet el. sær person [muligvis < betydning 3; Hards´V, spor. i øvrige MVJy og i MØJy; se kort]

Tæt afhjemlet

filiwaw = en, man aldrig ved hvad kan finde på, en rigtig lurendrejer. HammerumH. de jænèst dæ sto¿r i æ huè a dæn¶ fidi¡waw· ær å flañi mæ æ kå·l = det eneste der står i hovedet på den fiddivave, er at fjante rundt med karlene. $Vroue. (spec.:) Han wa naak it o den Maast som manne o di anne "Firriwaue" mæ stu Krøs i Brøstet = han var nok ikke af den most (dvs. af samme slags) som mange af de andre "fisefornemme" med stort »krøs i brystet. PJæger.IF.26. \ hertil flg. sms.: fiddivave·stjamp = vrøvlehoved. *Vestjy ( F.). _ filivave·kat = filur. *Hards.

 Forrige betydning

6) = hektisk travlhed; postyr [muligvis ved sammenblanding med »firre¡ved (pga. enslydende forled); spor. i Hards´S, desuden én optegnelse fra SSamsø] der bløv sonen hæsle ferriwau (= der blev sådan en hæslig fiddivave), dvs. travlhed. BøllingH. \ (hertil:) om snefog, hvirvlen rundt med sne: de æ da å ¡få·Ïè fewèri¡hwaw (= det er da et farligt fiddivave). *$SSamsø.

fiddi·skankfiddi·vorn
Sidens top