femtefemtende

femten

num. _ fæmtèn alm.; fæm·tèn NVJy (± Thy´SØ, jf. K 1.5), sideform i VSønJy´S; fæm§tèn Vestjy (jf. K 1.6); Áfæm(·)tèn TonalOmr (jf. K 1.5).

= rigsm. \ faste forb.: store og lille femten = navn på kortspil [spor. afhjemlet] _ gå/løbe/rende i femten (for én) = gå i kludder, mislykkes (udtryk fra keglespil, hvor man slår til 24, men går tilbage til 15, hvis man slår over 24) [spor. i Nord-, Midt- og Sydjy´N] de gor i ¡fæm·tèn ¡fuèr mæ = det går i vildrede for mig (om noget man tænker på, men blander sammen med andet). $Torsted. hun havde vel haft et af sine tilfælde af løbsksnak og remset ¨ forskellige ting op i én køre til det gik i femten for hende. AlbDam.MS.20. Da ¨ prøvede Jens at gjentage Præstens Tale, men det gik i "Femten" for ham. Thyreg.BB.II.260. _ snakke sig selv i femten. Hvis jen it regtig ka gyer Relighed fu hans Snak, saa snakker han sæ siel i femten, lissom Skyum Præjst = hvis én ikke kan gøre redelighed for sin snak (dvs. gøre ordentlig rede for noget), så snakker han sig selv i femten ligesom Skyum præst. *Thyboen.1943.10. *Hards (Krist.Ordspr.504).

femtefemtende
Sidens top