fem·sel
fem·skaft| fem·sel | fem·skaft |
adj. _ med sideformen fem·slået. _ (´et K 6.1:) fæmslè Vends, Him´N; fæm(¶)selè $Læsø; fæm·slèÛ $Lild; fæm¶slè(Û) Thy´S; fæm¶selèÛ, fæm¶slè, fæm·slè, Mors; ¡fæm¶ªslåÛ $Ræhr; fæm¶slån $Torsted; ¡fæm¶ªse϶è $NSamsø; ¡fæmªslå¿èÛ $Hundslund.
[< sel x; sideformen dannet ved tilslutning (under svagtryk) til slå x; spredt i NJy, NVJy og Him´N, desuden $Hundslund og $NSamsø; syn.: fem·skaftet]
= vævet med 5 »sel (om stof). De var saa mø en Tæsken nær di wøwe Bolster, hvar Troe fæk fem Slaw aa Slaabore for a jøre tæt; de war Femsle = det var så meget en tæsken (dvs. der blev slået meget med slagbordet), når de vævede bolster, hver tråd fik 5 slag af slagbordet for at gøre det tæt; det var femsellet. Vends. æn gu¶è fij·slèÛ hɬèr fæm·slèÛ dyj·n = en god firskaftet eller femskaftet dyne (dvs. dyne med fire´ eller femsellet bolster). Kvolsgaard.L.7.
| fem·sel | fem·skaft |
| Sidens top | |