feje·dagger
fejen| feje·dagger | fejen |
subst.
[< feje; spor. i Nørrejy]
= fejeskarn. (ved rengøring:) Først blev Gulvet saa stænket med fugtig Sand eller blot med Vand for bedre at samle "æ Fejels" sammen. Hards. (overtro:) Gaar en frugtsommelig og fejer Gulv, maa hun ikke "kom æ Fæ·jæls" i Forklædet, for saa vil Barnet komme al Slags Skidt i Munden. Thy (med varianter, jf. JSMøl.MB.75).
| feje·dagger | fejen |
| Sidens top | |