![]() | ![]() |
verb. _ fæj·/fæ÷j/fæj/Áfæj(·) (K 1.3) NørrejyÌ (± Vends og NVJy), SønderjyÇ; fÉ÷j Vends; fÉj· NVJyÈ. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Voldby, $Todbjerg, $Mandø. _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; fæj·t $Anholt; fæjt $Todbjerg; fejt VLisbjergH (MØJy); u.end. $Voldby. _ ptc.: ´et (K 6.1) NVJy, MVJy (±S), TonalOmr (K 1.9); ´¶et (K 6.1) alm. i øvrige Nørrejy¢ og øvrige Sønderjy; også fæj¶t, fej¶t spor. i MØJy, Ommers og SØJy; u.end. $Voldby; også (tryksvagt) fejèn $Tved.
\ Ìogså fej·/fej spor. i MØJy og Djurs; Çdog: faj· Tønder, $Fjolde; Áfaj(·) Åbenrå, Sønderborg; Èogså fej·, fæj·; ¢også fej¶ $Hellum.
= rigsm. (feje med kost el. lign.). dæ ska ¨ reès sæµ·, fÉjès å strøès så¿ñ = der skal redes senge, fejes og strøs sand (hver dag). Kvolsgaard.F.51. di ha· ªrechtè a ¡golèr i så·n ¡stre·©èr ªfæjè = de havde ligefrem gulvet fejet i sådanne streger (således at striberne i sandet dannede et krydset mønster). $Fjolde. De wa lissom i ander Skueler årent sö¶n, te æ Piger i æ stuer Klaj·s sku byt¶tes te¶e å fæj· å tar Stöw å¶ æn Gång¶ hæjer tåw¶ i æ Ug = det var ligesom i andre skoler ordnet sådan, at pigerne i den store (dvs. ældste) klasse skulle skiftes til at feje og tørre støv af en gang eller to om ugen. TKrist.BT.31. (når ovnen er varm,) så vær èn ¡u·ªracht å så vær èn ¡fæjè å så komèr e brø·i de¡ri· = så bliver den udraget (dvs. gløder mv. rages ud), og så bliver den fejet, og så kommer brødene deri (dvs. derind). $Bov. Stjænbråw¶èn sku lu·©ès å gån¶ sku fæjes = »stenbroen skulle luges og gården (dvs. gårdspladsen) skulle fejes (før november´skiftedag). NPBjerreg.ÅOmmers.12. _ (overtro:) (man skal) fæj· fu æ uw·nsmon = feje for Ovnmundingen, så får man Held med Bagningen af det Brød, der lige er sat i Ovnen. Skyum.Mors.II.17. æ å·sk må e§t fæjès ¡fåru¿Û å æ skåstèn så swiñèr æ lø§k å æ hu¿s = asken må ikke fejes for´ud af skorstenen, så forsvinder lykken fra huset. $Darum (F.II.475, med flere eksempler på lignende opfattelser). _ (talemåder): De er bedst, Enhver fejer for sin Dör, så vær æ Gah reen (= bliver gaden ren). Feilb.FH.150. næ¿ skitèt grow¶è òw¶è skamèlèn, så ska dæ fæjès = når skidtet gror over skammelen, så skal der fejes. Århus (F.III.249). \ faste forb.: feje ¡af/¡over = fjerne avner, halmstumper mv. fra en dynge plejltærsket korn vha. let fejning [spor. afhjemlet] Til Affejning (af korndyngen) brugtes en Birkekost og maaske undertiden en Gaasevinge. MØJy. _ feje ¡over. fæj let æwèr = fej lidt over, dvs. fej Sandet paa Gulvet igennem, saa det ser ud som friskstrøet. *Haderslev. _ feje (gulvet/ovnen) ¡ud = feje sand, aske væk fra gulv hhv. ovn [spor. i SSlesv] vi sku ªfaj a ¡goÏè ¡ut = vi skal feje Gulvet (ud) = feje det gamle Sand af Gulvet. $Fjolde. vi fejèr æ åw·n u·è = vi fejer asken ud af ovnen. Angel. _ (overført:) feje gulvet = danse første dans ved gilde (især bryllup); jf. Feilb.BL.II.40 [spredt i NØJy og MØJy, spor. i Vends og Vestjy´Ø] Den første Dans skulle »Bydemanden danse med Opvartningskonen, feje Gulvet for Brudeparret, som det hed. ØH.1952.105. (også:) å fÉj gwol¶èt = danse bruden op, de officielle danse. MØJy. _ feje »skorsten (navn på leg).
![]() | ![]() |
Sidens top |