fedsle
Çfedt| fedsle | Çfedt |
Se også Çfedt (subst.), Èfedt´ (sms.led)
subst. _ fjet, fjæt alm. i Nørrejy; fjÉt Vends, NVJy; fet alm. i Sønderjy (og syd for en linje Ribe_Kolding); fæt $Fjolde, sideform i SønJy syd for rigsgrænsen. _ som 1.sms.led: se Èfedt´ og Èfedte´. _ genus: stof´neutr.
1) = rigsm. Kvindernes første Arbejde (ved svineslagtningen) var at pille »Ister og Fedt af Tarmene og faa dette skaaret i smaa Terninger til Afsmeltning. Senere, naar »Flommerne var bleven kolde, blev disse ogsaa skaaret ¨ til Afsmeltning. MØJy. Fjet, (dvs.) Svinefit, spiser Morsingen ikke gjærne, naar andet haves til Brødet; det bruges meest til at støbe Lys af og smøre Vogne med. Schade.53. ¡smör, ¡de æ dær ¡e§t ¡rå¿ te, i mo spis ¡fjæt hælèr ¡åw maga¡ri·n = smør, det er der ikke råd til, I må spise fedt eller også margarine. Hards. ¡veñ¶er di ¡skø¿r æ ¡huñ¶, ¡så vo dæ ¡manèr dær bræj æ ¡fet ªa¿ = Naar de skød Hunden, saa var der mange, der smeltede Fedtet af (til at smøre Lædertøj i; ogsaa Hestefedt og Grævlingefedt brugtes hertil). $Vodder. Rokken løb i fjæt, der blev smurt et tykt lag fedt i akselen. Hards. fet dryppes i Øret mod Ørepine. Angel. (sj. om person:) a tøks do hòr lò no fjÉt æpå din sijjer = jeg synes, du har lagt noget fedt på dine sider (dvs. lagt dig ud). AEsp.VO. Skyum.Mors.I.127. _ (i afvisende svar, hånende kommentar:) naar man plages, afbrydes utaalmodigt ¨ Wet do ha no Fjæt å Wåjtrow¶è? (= vil du have noget fedt af vandtruget?). AarbVends.1933.100 (med varianter, fx fedt af Fanden Aakj.JF.117; jf. også skide x). vel du e§t ha fjæt å tow¶è di yw¶èn ij¶ = vil du ikke have fedt at to (dvs. vaske) dine øjne i? (sagt til den, der ikke ser sig ordentligt for). Hards (Røjkjær.Opt.)._ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) Bliver man ikke opvartet med Mad og Drikke, som Gæstfrihedens Love byde, hedder det: "A fek hwæegen Fjætt hælle Skidt". Mols (AarbRanders.1924.102). hañ blöw bræj¶ i hans æj¶n fjæt = han blev bredt (dvs. smeltet) i sit eget fedt, dvs. man opdagede hans gavtyvestreger ¨ og han blev selv til nar. $Agger. De æ skit å it Fjet ha, få så ka en it Smö sammel = det er skidt ikke at have fedt, for så kan man ikke samle, dvs. opspare, smør. MØJy. han ær e§t nem¶ å pin fjet å¿ (= han er ikke nem at pine fedt ud af), om den nærige. $Vroue. dæ· wor eñtj møj¶ fjÉt å brÉj· å = der vorder ikke meget fedt at smelte af, dvs. der bliver ingen sønderlig fortjeneste. Vends (F.). at "komme hjem mæ Fjæt om æ Hwonner" er at gjøre en Handel, som der er aldeles ypperlig Fortjeneste ved. Vestjy (Feilb.BL.I.147). Han brer fjett o brøe (= han smører fedt på brød), om en kalveknæet. SVJy. No æ dær nåk Il¶ i Fjætè (= nu er der ild i fedtet, dvs.) Nu er Pokker løs. AarbVends.1929.285. Dæ gik El i æ Fedt (= der gik ild i fedtet, dvs.) Venskabet brast. ØSønJy. "A Fæt vil aalti ovenaa", siger Kodneren (= husmanden) om Bonden, som altid gaaer af med Fordelen. Feilb.FH.18. Saa’en Fjætt ska te saa’en Leir (= sådant fedt skal til sådant læder), dvs. saadan En skal have saadan Behandling. Samsø. Han ærrer nok e Fedt sel (= han æder nok selv fedtet) Siges, naar en Vogn skriger og trænger til Smørelse. Krog.Tyrstrup.179. \ faste forb.: ét fedt = det samme, lige meget, hip som hap [spredt afhjemlet (undt. i Vends og Sønderjy´SØ); syn.: Èfed 2.3] De è ¡jet ¡Fet, ¡and·tèn vi gö ¡sår·n, hældè vi gör ¡andèlonds = Det er et og det samme, enten vi gør således, eller vi gør anderledes. HostrupD.II.1.152. _ gå i ¡fedt. go i fjæt, om hjul, der bliver ubevægelige derved, at smörelsen stivner. *Thy (F.).
2) = knubs; bekomst. han fæk æj¶sèn hans fjæt (= han fik ellers sit fedt), dvs. sin bekomst, hvad han kunde tåle. *MaltH (SVJy; F.). (spøgende:) Vil do it ha Fedt a en Hegel å Smør a en Tærkand? (= vil du ikke have fedt af en hegle og smør af en tjærekande?); Vil do it ha Fedt a æ Kat (= Tamp) el. a en Hæsselkjæp (= Bank)? *FrøsH (ØSønJy). *JMads.Hanved.55. _ jf. sms. som hegle·fedt, knokkel·fedt, pukkel·fedt, stryge·fedt.
| fedsle | Çfedt |
| Sidens top | |