FedderÇfede´

Se også Çfede´ (sms.led)

Ìfede

verb. _ fiè/fièÛ/fièr/fièj (K 4.1) alm. i Nørrejy; også fe·Û Thy´S (K 2.2); også fi·Û Mors; fejèr Hards´V (K 2.2); fiè© ældre form i NingH (MØJy); også fje·Û Bjerre; fe·r/fe·è (K 4.1) alm. i Sønderjy; Áfiè Als; Áfe·è øvrige TonalOmr (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fièdèr $Fjolde; også fjÉ·èr Vends; også tendens til fj´former i Østjy´M. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; fièdèr $Fjolde; fièt hhv. fi¶èt $Tved, MØJy´NØ; fièjt hhv. fi¶èjt $Houlbjerg (og dele af øvrige MØJy); (ptc.:) fi¶èt $SSamsø; også fjeÛ¶èt, fje¿t Bjerre.

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt i Nørrejy] _ fortrinsvis i flg. talemåder (med varianter): de èr it ol¶ de Û¶è fylèr, dæ fièÛèr, så· man¶èn, han ga fo¿rèn løµ¶ = det er ikke alt hvad der fylder som (også) feder, sagde manden, han gav fårene lyng. Ommers. 嬶 hwa dæ fy¬è, de fièÛè, uñtawèn piñ· i hø¿ å wañ¶ i kjænmjelk = alt hvad der fylder, det feder, undtagen pinde i hø og vand i kærnemælk. MØJy. æ Tjænnestfolk ska føes, mæn di ska ett fides = tjenestefolkene skal fødes (dvs. have føden), men de skal ikke fedes. AarbMors.1926.108.

 Forrige betydning

2) = opfede (til slagtning) [alm., dog kun spor. i Vends og SSlesv; syn.: fedne] dèn blakèt ku¿ vel it blyw mæ ka϶, så vi mo heÏèrè fièÛ èn te ¡slawtªku¿ = den blakkede ko vil ikke blive med kalv, så vi må hellere fede den til slagteko. $Hundslund. Der var ingen af Bønderne, der fedede deres Kvæg; det blev solgt som Græskøer, som Kvier eller som magre Stude. Kvæget blev om Foraaret opkøbt af Handelsmænd og drevet til Husum eller et andet Sted i Marsken, hvor det blev fedet. Ussing.Erritsø.38f.

FedderÇfede´
Sidens top