fattig·forstander
fattig·hjælp| fattig·forstander | fattig·hjælp |
subst.
[spredt i Vends, Hards, SØJy, SVJy og SønJy´NØ; spor. i øvrige Nørrejy, på Als og i VSønJy; syn.: arme·hus, fattig·hus]
= gård, der tjener til ophold og forsørgelse af fattige (inkl. børn), der ikke selv kunne skaffe sig udkomme; var alm. i landsognene fra midten af 1800´t. til begyndelsen af 1900´t. (jf. HåndbLok.217); som betaling for opholdet blev de arbejdsduelige pålagt arbejde. Ta intj noh aa Sount, for Æjen vor, de vi vor hytt aapaa Fattegori, aa a jør førri ¶n Ulykk aapaa mæ siel aa Bøn, end a go derhen = tag ikke noget på sognet (dvs. tag ikke imod hjælp fra sognet), for enden bliver, at vi bliver kastet på fattiggården, og jeg gør (hellere) en ulykke på mig selv og børnene, før jeg går derhen. CJRLund.TN.26. Fattegòr¶ri tu òòl e¶j, både skekkele Fålk å for¡drokken å for¡huttelt Endi¡wij¶der = fattiggården tog alle ind, både skikkelige folk og fordrukne og forhutlede individer. AEsp.GG.59. æ sku úÛ å tjÉ·n, å så blÒw æ fæjst te è fa§tè©o¿r som kå¿l = jeg skulle ud at tjene, og så blev jeg fæstet til fattiggården som karl. Thy. ¡å§p o ¡barèt ¡fa§tèªgo¿r ¡die ¡hå·Û di èn ¡si·mmèªski·n ¡die stoÛ di ¡hie ¡lemè som di ¡kå¬tès ¨ å lawèr ¡simè = oppe på Barrit fattiggård der havde de en simemaskine, der stod de her lemmer (dvs. fattiglemmer), som de kaldtes, og lavede »simer. DaDial.I.66. Alle mennesker har æn hjæmèn (= et hjem). Nogle føjer til: ¡on·ªta©¶èn dæm· dæ(r) æ föj¶ o æ ¡fa§tèªgo¿r = undtagen dem, der er født på fattiggården. Skautrup.H.I.17.
| fattig·forstander | fattig·hjælp |
| Sidens top | |