fatse
fattelig| fatse | fattelig |
verb. _ med sideformen fade. _ fat/fa÷t/fa§t/Áfat (K 1.4) alm.; fa·r Sundeved, $Agerskov, SSlesv (vsa. fa·). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fæÛèr $Fjolde. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; fa·t $Agerskov, $Fjolde.
[sideformen synes regelret udviklet af gammeldansk fatæ (vsa. fattæ), jf. middelnedertysk vaten]
1) = gribe om med hånden [spor. afhjemlet] der war entj notting a ku fa·t i mæ hæçj¶jen = der var ikke noget jeg kunne gribe fat i med hænderne. AEsp.VO. a fa§tè mi kjæp å gik = jeg tog min kæp og gik. $Vroue. a fat¶et lig æn plank, hæjsen haaj a faalden nier = jeg greb lige (om) en planke, ellers var jeg faldet ned. SVJy. \ (i videre anvendelse, også overført) = gribe fat i; bide på, smitte [spor. i Sønderjy] æ huñ¶ han fa·t mæ de fø·st æ kåm i æ gå¿r = hunden greb fat i mig, så snart jeg kom (ind) i gården. $Agerskov. Sømmet vil ikke fade (i rådent Træ). Hagerup.Angel.20. æ smet fa·rèr itj å ham = smitten bider ikke på ham. $Agerskov. om Skænd eller deslige: Det fahrer it å ham (= det bider ikke på ham), det er som man slåer Vand på en Gås. Sundeved. (talemåde:) Det fader (= smitter) inte, som inte vil. Kok.Ordspr.170. _ (overtro, i ritual til bestemmelse af ufødt barns køn, jf. fx blatte 3, Èdratte 1:) frugtsommelig kvinde kan få at vide, om hun går med pige el. dreng, når hun tager »brystlappen af et nylig slagtet får ¨ og kaster den mod en væg; drengen siger: "fat!" pigen: "plat!", dvs. stykket bliver hængende, er det en dreng, falder til jorden, om det er en pige. Djurs (F.II.816).
2) = forstå, begribe. han ¡hø·r ¡gòt, mæn han fa§tèr ¡itj så ¡næm¶ = han hører godt, men han forstår ikke så let. $Torsted. de ær ¡e§t te å ¡fa§t te ¡han no æ ¡hæn· = det er ikke til at forstå, at han nu er død. Hards. hañ hæ læt ve· Áfat èt = han har let ved at forstå det. $Øsby. æ kañ ek fa· mæ de·èªo·è = jeg kan ikke blive klar over det. $Fjolde.
| fatse | fattelig |
| Sidens top | |