faste·tid
faste·vinter| faste·tid | faste·vinter |
subst.
[< Ìfaste]
= hård vind i fastetiden. _ kun i flg. talemåder: Kjörmis knuud hålder hær uud mæ et pa hviid stuud, fååst vend komme hær end = kyndelmisse knude holder herude med et par hvide stude, fastevind kommer herind. *Århus (Krist.JyA.T.I.68). fa·stviñ¶ tæj¶èr bårè huj¶ å skiñ¶ = fastevind tager både hud og skind. *SønJy (F.IV.).
| faste·tid | faste·vinter |
| Sidens top | |