faste·prædiken
faste·søndag| faste·prædiken | faste·søndag |
subst. _ (´er K 6.2:) fastèr/Áfastè (K 1.9) alm.; fa·stèr Thy; få·stèr Samsø. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).
[alm. (men i Sønderjy var ordet før 1920 delvis fortrængt af tante); syn.: moster x]
= rigsm.; anvendes normalt foran et tilknyttet personnavn (fx faster Karen), visse steder dog efterstillet (spredt i Djurs (± Samsø) og spor. i SVJy); i Djurs opfattes ordet da ofte som sidste led af en sms., fx men ¡lisbætªfastèr (= min faster Lisbeth) $Tved. _ (spøgende, som svar på spørgsmålet: "er vi ikke i familie med hinanden?":) jå·w, to mi få¿s fastès viñièr væñ nåk úr te di mu¿ès måstèrs ¡kal·gorªdi·© = jo, tho min fars fasters vinduer vendte nok ud til din mors mosters havedige. Skautrup.H.I.157. \ (også) = farbrors kone [spor. afhjemlet]
| faste·prædiken | faste·søndag |
| Sidens top | |