fastelavns·mode
fastelavns·ris| fastelavns·mode | fastelavns·ris |
subst.
1) = person, som bliver narret fastelavnsmandag [spredt i Nord og Midtjy] I Vendsyssel er der få, der kjender aprilsnarren, men fastelavnsnarren er godt kjendt. Sgr.X.61. Man kunde let blive "Fastelavnsnar". Dertil behøvedes kun, at man kiggede ud af Vinduet efter en opdigtet Vejfarende el. lign. Selvfølgelig blev man let (= leet) ud, naar man lod sig narre. AarbThisted.1919.38. til den, som er bleven narret, siges: no æ do blöwèn mi fastè¡law¶nsnar¶! (= nu er du blevet min fastelavnsnar). Hards (F.).
2) = person udklædt til fastelavn [spor. i MØJy, desuden $Læsø] Er Tønden slaaet itu, ride alle Fastelavnsnarrene, som de kaldes, med Kattekongen i Spidsen om fra Sted til Sted og modtager frivillige Gaver; hvad der indsamles bliver anvendt til Gildet, hvor ofte den hele By samles paa Konerne nær. AarbAarh.1919.73. vi rend Fastelavnsnar å fik ålti æwle eller appelsine = vi løb fastelavnsnar og fik altid æbler eller appelsiner (hos dem vi besøgte). SabroH.
| fastelavns·mode | fastelavns·ris |
| Sidens top | |