fanden·navn
fanden·spyt| fanden·navn | fanden·spyt |
subst.
[< ´skab x; spor. i Nørrejy; syn.: djævelskab 1]
= forhekselse; ondskab. det er vel Løgn og Fandenskab, naar de fortæller, at han (dvs. en »genganger) gav et Vræl af sig en Gang, de ved et Gilde¨ snakkede om ham. Krist.JyF.IV.163. Folk sejer jo saa møj (= siger jo så meget), men Løwn (= løgn) aa Skidt aa Fajenskaw! VilbMøll.PS.II.55. (i vise:) al fandenskav de vild hend knaww (= ville gnave hende, nemlig bruden, der var iklædt et hesteskind!). Krist.Skjæmtev.259.
| fanden·navn | fanden·spyt |
| Sidens top | |